Spring til...

Forældrekursus: Er du bekymret for dit barns brug af alkohol eller stoffer?

Deltag i et forældrekursus og få viden, fællesskab og konkrete råd til at handle

Forældrekurset er for dig som forælder til en ung med et problematisk brug af rusmidler. Det er også for dig, der er bekymret for din unges rusmiddelbrug.

Del erfaringer med andre forældre

På kurset kan du dele erfaringer og følelser med andre forældre i samme situation. Sammen ser vi på de udfordringer, der ofte følger med at have en ung med rusmiddelbrug. Vi vejleder dig i, hvordan du kan opnå en bedre dialog med den unge, og vi formidler viden om stoffer og adfærd.

Temaer på kurset

Hvert møde har et tema, som tager udgangspunkt i dine egne erfaringer og aktuelle oplevelser som forælder. Det er for eksempel:

  • Fakta om alkohol, hash og andre stoffer
  • Magtesløshed og skyldfølelse
  • Skam, normer og kultur
  • ”Den gode dialog” – hvordan du sætter ord på dine følelser på en imødekommende og konstruktiv måde, og hvordan du kan møde den unge bedre.

Forløb, datoer og sted

Forløb

Kurset består af 4 eftermiddage med cirka 14 dages mellemrum i september og oktober 2026. 

Datoer

7. september. Klokken 16.30–18.30
21. september. Klokken 16.30–18.30
5. oktober. Klokken 16.30–18.30
19. oktober. Klokken 16.30–18.30

Sted

Slagelse Rusmiddelcenter
Ingemannsvej 26
4200 Slagelse

Pris

Det er gratis at deltage.

Tilmelding og tilmeldingsfrist

Tilmeld dig senest torsdag den 3. september.

Tilmeld dig ved at sende en mail til Lone eller Nicklas.

Hvem står bag kurset

Kurset afholdes af Perron 3, som er ungeafdelingen i Rusmiddelcenter Slagelse.